IF92 Fodbold og Jerne IF sammen om seniorfodbold under navnet FC Esbjerg Øst
FC Esbjerg Øst
Esbjerg IF92 Fodbold og Jerne IF går sammen om Seniorfodbold under navnet FC Esbjerg Øst.
De to klubbers bestyrelser har besluttet at gå sammen om Seniorfodbold.
DBU Jylland har godkendt Samarbejdet for alle Seniorhold i de to klubber, inklusiv 7 mands hold, men ikke Oldboys og Veteran hold, gældende fra Sæsonen Forår 2022.
Al ungdoms- og pige/damefodbold fortsætter uforandret i de to moderklubber, og berøres ikke.
Formålet med aftalen er at sikre en fortsat udvikling i de to klubbers geografiske område, og at sikre et trygt og godt trænings-, kamp- og klubmiljø for områdets spillere samt sikre at de to moderklubbers ungdomsspillere har noget at se frem til, når de rykker op til herresenior.
Mere spændende nyt omkring Samarbejdet følger senere.
NB. En flot gave
En flot gave til Samarbejdet lørdag eftermiddag 30.10. på Jerne Stadion, at Jerne IF i en altafgørende nedrykningskamp til Serie 4 mod Jernved IF lykkedes at vinde 1-0 og dermed fornyede en ny sæson i Serie 3 Forår 2022.
Holdet lå længe til at rykke direkte ned i Serie 4, men en rigtigt god afslutning og sejr i den sidste kamp over Skærbæk B 3-2, som var helt nødvendigt for at opnå nævnte nedrykningskamp.
En flot holdpræstation.